TOC

This article has been localized into Danish by the community.

Kom i gang:

Visual Studio Community

WPF er, som allerede beskrevet, en kombination af XAML (markup) og C#/VB.NET/[et af de andre .NET sprog]. Alle disse kan sagtens redigere i en hvilken som helst tekst editor, fx Notepad som følger med Windows, og filerne kan derefter kompileres via kommandolinjen. Langt de fleste udviklere foretrækker dog at bruge et IDE (Integrated Development Environment, eller på dansk: et integreret udviklingsmiljø), da det gør stort set alle dele af processen meget lettere, lige fra at skrive kode til at designe grænsefladerne og derefter kompilere det hele.

Det oplagte valg af et .NET/WPF IDE er Microsoft Visual Studio, som dog koster en del penge. Heldigvis har Microsoft valgt at det skal være både let og gratis for alle at komme i gang med .NET og WPF, så de har lavet en gratis version af Visual Studio, kaldet Community Editon. Denne version har en anelse færre features end den fulde version af Visual Studio, men Community versionen har alt hvad du skal bruge for at komme i gang med at lære WPF og lave rigtige applikationer.

Så hop ind og download Visual Studio Community fra Microsoft - det er gratis og let både at installere og bruge:

https://www.visualstudio.com/vs/community/

Efter at du har downloadet og installeret softwaren kan du trykke dig videre til næste artikel og komme i gang med WPF læringsforløbet.

This article has been fully translated into the following languages: Is your preferred language not on the list? Click here to help us translate this article into your language!