TOC

This article is currently in the process of being translated into Danish (~99% done).

The TreeView control:

TreeView introduction

TreeView-kontrollen giver dig mulighed for at vise hierarkiske data, hvor hvert datastykke repræsenteres af en node i træet. Hver node kan derefter have underordnede noder, og de underordnede noder kan have deres egne underordnede noder og så videre. Hvis du nogensinde har brugt Windows Stifinder, ved du også, hvordan en TreeView ser ud – det er den kontrol, der viser den aktuelle mappestruktur på din maskine, i venstre del af Windows Stifinder-vinduet.

TreeView i WPF vs. WinForms

Hvis du tidligere har arbejdet med TreeView-kontrollen i WinForms, tænker du måske på den som nem at bruge, men svær at tilpasse. I WPF er det lidt omvendt – i hvert fald for nybegyndere: Det føles lidt kompliceret at komme i gang, men det er MEGET lettere at tilpasse. Ligesom de fleste andre WPF-kontroller er TreeView stort set uden udseende til at begynde med, men den kan styles næsten uendeligt med meget lidt indsats.

Ligesom med ListView-kontrollen har TreeView-kontrollen sin egen elementtype, TreeViewItem, som du kan bruge til at populere TreeView'en. Hvis du kommer fra WinForms-verdenen, vil du sandsynligvis starte med at generere TreeViewItem-elementer og tilføje dem til Items-egenskaben, og det er faktisk muligt. Men da dette er WPF, er den foretrukne metode at binde TreeView'en til en hierarkisk datastruktur og derefter bruge en passende skabelon til at vise indholdet.

Vi vil vise dig, hvordan du gør det på begge måder, og selvom den gode gamle WinForms-inspirerede metode måske virker som det nemme valg i starten, bør du helt klart give WPF-metoden en chance – på længere sigt tilbyder den mere fleksibilitet og passer bedre ind med resten af den WPF-kode, du skriver.

Sammenfatning

WPF TreeView er faktisk en kompleks kontrol. I det første eksempel, som vi allerede kommer ind på i næste kapitel, kan det virke simpelt, men når du dykker dybere ned, vil du se kompleksiteten. Heldigvis belønner WPF TreeView-kontrollen dig med stor brugervenlighed og fleksibilitet. For at vise dig det hele har vi dedikeret en hel kategori til alle TreeView-artiklerne. Klik videre til den næste for at komme i gang.


This article has been fully translated into the following languages: Is your preferred language not on the list? Click here to help us translate this article into your language!