Introduktion til WPF databinding

Wikipedia beskriver databindingskonceptet meget godt:

Databinding er en generel teknik, som binder to data-/informationskilder sammen og vedligeholder synkronisering af data.

Med WPF har Microsoft sat databinding i førersædet, og når du starter med at lære WPF, vil du indse, at det er et vigtigt aspekt i stort set alt, du foretager dig. Hvis du kommer fra WinForms verdenen, kan det store fokus på databinding måske være skræmmende, men når du er blevet vant til det, vil du komme til at elske det, da det gør tingene meget tydeligere og lettere at vedligeholdde.

Databindiing i WPF er den foretrukne måde at bringe data fra din kode til UI-laget. Selvfølgelig kan du sætte egensbaer på en kontrol manuelt eller du kan udfyldde en ListBox ved at tilføje elementer fra en løkke, men den reneste og mest WPF måde at gøre det på er at tilføje en binding mellem kilden og det UI element, der skal vise data.

Resume

I det næste kapitel vil vi se på et simpelt eksempel, hvor databinding bliver brugt, og efter det vil vi snakke lidt mere om alle mulighederne. Databindingskonceptet medtages ret tidligt i dette selvstudie, da det er en meget integreret del af anvendelsen af WPF, hvilket du vil se, når vi udforsker resten af kapitlerne, hvor det bruges stort set hele tiden.

Men den mere teoretiske del af databinding kan være tung, hvis du bare ønsker at komme i gang med at lave en simpel WPF applikation. I det tilfælde foreslår jeg, at du tager et kig på "Hej, bunde verden!" artiklen for at få et glimt af hvordan, databinding fungerer, og derefter gemmer resten af databindingsartiklerne til senere, når du er klar til noget mere teori.